MILJØANSVAR
Miljøansvar og miljøpolitik:
- PRO-GLUE A/S har igennem snart 75 år arbejdet med produktion af vandbaserede limløsninger, og det er vores miljømål at være blandt de bedste i branchen, gennem et stort fokus på anvendelsen af reproducerbare råvarer, så vi til enhver tid kan tilbyde vore kunder den mest miljørigtige limløsning.
- Vi tilstræber at udvikle produkter, som kan miljømærkes med eks. Svanemærket og lignende.
- Vi skal på alle tidspunkter, både i salgsarbejdet, indkøb, produktion, transport og affaldshåndtering, tænke miljøet ind i vort arbejde.
- Det er derfor af største betydning, at vores medarbejdere er udannet til at håndtere miljøspørgsmål, både i udviklingen af nye produkter og produktionsprocesser samt i håndtering og genbrug af affald.
- Vi skal tænke langsigtet i vort miljøarbejde. Dette gøres kun i tæt samarbejde med vore ansatte, leverandører og kunder, og vi forpligter os til løbende at arbejde med forbedringer og forebyggelse af forurening.
- Vi skal være proaktive i vore bestræbelser på at få vore kunder til at anvende den mest miljørigtige limløsning gennem kommunikation og rådgivning i både salg og vedligeholdelsessituationer.
- Vi forpligter os til, at de produkter og ydelser, vi leverer, skal tilgodese kundens krav og forventninger til sikre og miljørigtige produkter.
- Tilliden til vor virksomhed skal opretholdes gennem åbenhed over for myndigheder, kunder og samfundet omkring os, og som en naturlig del forpligter vi os til at overholde de lovmæssige krav samt andre krav, der måtte være i forbindelse med sundhed og miljø.
Med venlig hilsen
PRO-GLUE A/S
Jørgen Thaulov
Har du spørgsmål eller opgaver, skal du endelig kontakte os. Vi står naturligvis altid til din rådighed.
ISO udgavedato: 22-02-2024/Adm. direktør