KASEINLIM OG ØVRIG LIM TIL BRYGGERIER
Hos PRO-GLUE har vi leveret lim til bryggerierne siden 1941 og har en bred erfaring og indsigt i branchen via en kæmpe erfaringsbase.
Vores tre hovedområder inden for bryggeribranchen er etiket-vådlim til etikettering af glas og PET flasker, flaskecoating og hot melt lim til etikettering, samt limning af bakker eller kasser.
Etikettering
“It’s more than a bottle – It’s your brand”
Kaseinlim
Kaseinlim anvendes først og fremmest til etikettering inden for bryggerierne, samt til etikettering af konservesdåser og glas. Kaseinet (mælkeprotein) gør det muligt at fremstille en etiketlim med unikke egenskaber, som passer inden for de områder. Vores erfaring med kaseinlim går helt tilbage til 1950erne, hvor kaseinlimen blev udviklet på forespørgsel fra Bryggeriet Tuborg.
“Vi har i dag etiketlime baseret på kasein, syntetisk, dekstrin, stivelse og hot melt”
Klæbning, vandfasthed og rengøringsegenskaber er vigtige parametre ved etikettering.
Vi har en stor erfaring i at skræddersy limens egenskaber med hensyn til de store krav, som findes på ekstremt høje maskinhastigheder i kombination med etiketter og de materialer, der bruges.
Vi har i dag etiketlime baseret på kasein, syntetisk, dekstrin, stivelse og hot melt til etikettering af glas-, PET-, metal- og papiremballager. Vi har kendskab til de fleste etiketpapir typer og kan lime disse.
Dekstrinlim
Dekstrinlim er velegnet til laminering af karton og pap samt til etikettering på sugende overflader.
Dekstrimlim findes både vandbåren og i pulverform. Højt vådtack og et højt tørstofindhold er udmærkede egenskaber for dekstrinlim.
Dekstrin er et forædlet stivelsesprodukt. Vi har rene dekstrinlime såvel som PVAc forstærkede varianter i vores produktsortiment.
“Vores produkter er skræddersyet til kundens proces”
Dispersionslim
Vandbårne dispersionslime har et bredt anvendelsesområde inden for et flertal af industrigrene.
De mest almindelige dispersionslime indeholder polymerdispersioner baseret på forskellige plastmaterialer.
Der findes specialvarianter af dispersioner, for eksempel: – Akrylbaseret tapelim, som forbliver selvhæftende efter tørring – En blandingsdispersion til etikettering af engangsflasker såsom PET.
Vandblandet dispersionslim er ofte kaldet koldlim. Som navnet antyder, sker applikationen oftest uden opvarmning af limen, og den størkner ved at vandet fordamper eller absorberes.
Vores produkter er skræddersyet til kundens proces med hensyn til applikationsegenskaber, limning og tørretider.
Smeltelim (hot melt)
Vi tilbyder et bredt sortiment af smeltelime. Smeltelime kan bruges i forbindelse med specielle typer etiketter samt til forskellige emballagetyper, såsom glas, PET, metal, karton m.m. Limen kan leveres som pastiller eller i blokke med smeltbart folie.
Konsulenterne hos PRO-GLUE har stor erfaring med de eksisterende etiketteringsmaskiner, og er der brug for assistance, er det bare at kontakte os.
Vi er altid klar med hjælp.
Download venligst vores standard etiketlim-program.
Findes på Dansk, Svensk og Engelsk (Åbner som PDF fil)
Flaskecoating
Nu kan du mangedoble dine flaskers levetid.
PRO-GLUES Flaskecoating 5810 fjerner tegn på slitage. PRO-GLUE’s Flaskecoating er en emulsion af paraffinolier i vand. Returemballage af glas eller PET flasker, som normalt bruges i bryggeriindustrien, har ofte en coating, som beskytter ydersiden, og som camouflerer flaskens ridser og skrammer. Desværre forsvinder denne beskyttelse efter første vask, og ridser kan opstå under processen. Du kan mangedoble flaskens levetid ved at anvende PRO-GLUE´s Flaskecoating.
Camouflagebelægning – Fjerner tegn på slitage – Du kan mangedoble flaskens levetid
Belægningen påføres som en tynd belægning for at genskabe det glaslignede udseende. Belægningen er helt tør efter 48 timer.
Belægningen kan anvendes på både tørre og våde flasker med eller uden etiket.
Produktfordele: – Forlænger levetiden! virker også som glidemiddel på transportbanen – Klar til at anvendes – Skal ikke blandes – Spar penge!
Tekniske fordele: – Ingen aflejring eller slitage – Ingen afbrydelser på produktionslinjen – Ingen negativ effekt på udseende, maskiner, lim eller etiketter – Ingen afbrydelser på produktionslinjen. Applikationsudstyr findes som standard til visse nye typer af større KRONES etiketteringsmaskiner.
Flaskecoatingen leveres færdigblandet for at opretholde en jævn kvalitet hele tiden.
Download vores Flaskecoating brochure.
Findes på Engelsk (Åbner som PDF fil)
Vi kan nu også tilbyde vores Flaskecoating 5850 som et koncentrat, og coatingen er specielt udviklet til vores eksportkunder! Flaskecoatingen leveres koncentreret og skal blot fortyndes med vand i forholdet 1:4. Du sparer en væsentlig del i fragtomkostninger.
Har du spørgsmål eller opgaver, skal du endelig kontakte os. Vi står naturligvis altid til din rådighed.